Gå til hovedindholdet

En planet. En verden.

Vi er ydmyge og taknemmelige for at drive vores virksomhed i Sverige. Et land som er blevet et af verdens bedste til iværksætteri, respekt for naturen, omtanke for dem, der har det svært og åbenhed over for verden.

I vores lille verden forsøger vi at bygge huse af naturmaterialer på en bæredygtig måde, med så få transporter som muligt til byggepladsen. Vi er omhyggelige med, at de entreprenører, vi engagerer, har gode vilkår for deres ansatte. Vi møder vores kunder, håndværkere og leverandører lige, uanset hvor de kommer fra. Det er egentlig selvfølgeligt.

Samtidig er det svært at tro, at der er gået 55 år, siden Martin Luther King drømte om den dag, da hans fire små børn ikke skulle dømmes efter deres hudfarve, men efter deres karakter. Han blev myrdet for den drøm. I dag hører vi igen stemmer, der taler om forskelle mellem mennesker og skaber grænser mellem os og dem.

Valget i morgen handler om så mange spørgsmål, at det kan være let at glemme, hvad der egentlig betyder noget. Og hvad der bidrager til en verden, som går fremad.

Vi håber, at du stemmer på det i morgen. Det vil vi også gøre.