Med Öland i kameralinsen

Vicklebyboen Emmi Roosling ophører aldrig med at blive fascineret af sin barndoms ø. Nu er fotografen aktuel med Det er her vi er nu, en fotobog om ett Öland i forandring.

Landskabet på Öland er et tilbagevendende motiv, når fotografen Emmi Roosling skaber sin kunst. Hun beskriver sig selv som "en ufrivillig landskabsfotograf", hvor øen konstant trækker hende til sig med sin vidtstrakte, lige silhuet. Men et konventionelt smukt slutresultat er ikke noget Emmi direkte stræber efter – tværtimod vil hun snarere skildre sin omverden fra et ærligt og ukunstlet perspektiv:

– Mine landskabsfotografier er nok ret strikse, nogle gange endda temmelig kedelige. Smukke solnedgange gemmer jeg hellere i hukommelsen end med kameraet. Der er jo en hverdag også i naturen, og for mig er det langt mere interessant.

På det seneste har meget af hendes fokus kredset om et projekt om klimaforandringerne på øen, en slags dokumentation af ett Öland som sandsynligvis vil se meget anderledes ud i fremtiden:

– I min nye fotobog, Det er her vi er nu, veksler jeg landskabsfotografier med selvportrætter i en fortælling om ønsket om at bevare tiden, som den er lige nu, før de virkelig store forandringer sætter ind med stigende havniveauer og påvirkede dyrkningslandskaber.

I atelieret i Vickleby på øens sydvestlige side tillader Emmi sin skabende proces at tage tid – nogle gange kan der gå flere år, før det falder på plads, hvad et bestemt fotografi skal bruges til. Behovet for at fotografere er dog konstant, en næsten tvangsmæssig samling af forskellige elementer i Ölands natur:

– Man kan sige, at jeg samler på udsigter af landskabet. Det kan være striber af skyer, en løvskov eller teksturen af det bløde sommergræs på marken. Fotograferingen er en måde for mig at håndtere mine følelser og en slags bearbejdning af det, der sker i verden og i livet.

Fotografierne fremkalder hun blandt andet gennem teknikken cyanotypi, en analog trykmetode fra 1800-tallet, hvor lysfølsomme opløsninger påføres forskellige materialer såsom papir eller stof. Når et negativ placeres på materialet, som derefter eksponeres i UV-lys eller direkte sollys, vækkes billedet til live med en farvesammensætning, der ofte skifter i blåt:

– Mange gange har jeg hørt, at mine værker minder om malerier, selvom det er fotografier. Jeg tror, det delvist skyldes selve teksturen i papiret eller stoffet, som jeg bruger, men også det ukontrollerbare i fremkaldelsesprocessen, hvor man ikke ved nøjagtigt, hvordan slutresultatet vil blive.

Det er her vi er nu udgives sommeren 2024, men du som har vejen forbi Öland kan allerede nu se Emmis fotokunst i Sommarnöjens visningshus i Stora Rör.

Besøg huset i Stora Rör

Vi har ofte visninger i huset på Öland. Se vores visningskalender for næste dato eller kontakt os, så hjælper vi dig.