Vores første sommerhus
Ud af udfordringen med at bygge et eget hus på en skærgårdsø blev idéen født om at hjælpe andre med at realisere deres drømmes landsted.
Alt startede med at Tomas Riesenberg Tjajkovski fandt en søgrund i Stockholms skärgård. Han så bort fra den slidte sportshytte som lå på grunden og blev grebet af havudsigten mod vest og de glatte klipper. Det var et roligt sted, hvor man slipper storbyens tempo.
De første år boede familien i sportshytten, som vist nok var sød, men ikke så praktisk for en familie med flere børn. Tomas kontaktede arkitektfirmaet Tham & Videgård for at få hjælp til at tegne familiens nye sommerhus. Da tegningerne endelig var færdige begyndte udfordringerne. Først at finde en byggevirksomhed, som ville tage totalansvar, give en fast pris og en tidsplan, og derefter, da byggeriet først gik i gang, opstod der konstante forsinkelser og budgettet blev overskredet. Til sidst sagde Tomas stop og fik kontakt med projektlederen Peter Erelöf.
Peter havde stor erfaring med at arbejde med vanskelige skærgårdsprojekter og kunne bistå med både planlægning og personale. Peter og Tomas foretog nogle konstruktionsændringer for at lette byggeriet, og dér og da blev idéen, som senere blev Sommarnöjen, født. "Jeg fik idéen ud fra et ønske om en enklere byggeproces," siger Tomas. "Dels at der skulle være en tydelig forbindelse mellem arkitektur og byggeri. Og dels at tidsrammer og det indledende budget holdes. Jeg tror, det er nøglen til vores succes."
2008 stod huset endelig færdigt. Langs den ene langside findes de større, sociale rum, og langs den anden langside ligger mindre rum som badeværelse, børneværelse og gæsteværelse. En stor veranda med et smukt pergolatag giver beskyttede udepladser i alle himmelretninger og binder den langstrakte huskrop sammen. Indretningen er lys med enkle, rene former. Et fåtal lyse farver og naturlige materialer.
Fra huset fører trapper ned mod vandet. Under dem ligger bryggen, et Attefallshus og et lille saunahus på 7 kvadratmeter. Begge husene blev bygget 2018 i Sommarnöjens fabrik og løftet færdige på plads fra en båd.
Selvom der altid er noget at ordne med et hus, er målet med tiden på Husarö at skulle gøre så lidt som muligt. Helst bare ligge på solvarme klipper og lytte til bølger, der klukker mod bryggen.